Hos os er du meget velkommen til at nyde synet af dyrene som går frit på engene ned mod Roskilde Fjord. Det er ude dyr hele året rundt. De har adgang til mad, vand og læ.
Om Skotsk Højland:
Vi har på gården ca. 25 stk. Skotsk Højlandskvæg. For dem som ikke lige ved hvad det er, kan de kort beskrives som nogle langhårede charmetrolde. Skotsk Højlandskvæg er fra naturens side begavet med en utrolig charme - hvem kan ikke stå for et dyr med langt pandehår, et fint hoved med store horn og en flot kraftig pels? Når dyret slagtes foregår det på engen i vante omgivelser af en autoriseret slagter. Dette er for at undgå stress hos dyret, så vi derved opnår saftigt, mørt og lækkert kød.
Skotsk Højlandskvæg tager den tid, som Skotsk Højlandskvæg tager, for at blive kødfulde. Netop pga. racens nøjsomhed kan man ikke forcere væksten. Den langsomme og naturlige vækst gør kødet meget fedtfattigt og lækkert. Kødet er mørt og saftigt og kan sammenlignes lidt som er mellemting mellem vild og oksekød. Meget lækkert! Sætter du pris på høj dyrevelfærd og kød med lavt fedtindhold, så kig forbi vores gårdbutik.